34 34 34 34
Menu
Online booking

Ledige stillinger

Salgs- og logistik konsulent på Fyn / Jylland

                      

Salgs- og logistik konsulent – salg af transportløsninger

3x34 Transport, Odense

Vil du være med til at sikre mere kørsel til vognene i 3x34 Transport? Har du dokumenteret succes med salg? Så læs videre, og se hvad vi tilbyder.

I 3x34 har vi en strategi, der fokuserer på salg og marketing, kundeservice samt ny teknologi. De største investeringer ligger på salgsområdet, som vi nu styrker med en salgskonsulent, der har fokus på at sælge transportløsninger.

Dine opgaver

Med reference til selskabets direktør får du ansvaret for salg af transportløsninger til virksomheder med at frekvent behov. Dit ansvarsområde vil primært være, at:

  • Identificere relevante kunder/emner

  • Drive den enkelte tilbudsproces fra start til slut

  • Selv booke og afholde møder med potentielle kunder

  • Udarbejde færdige tilbud herunder sikre den rette kombination af løsning, økonomi og jura

  • Sikre kvalitet og udarbejde kontrakter ved indgåelse af nye aftaler eller forlængelse af eksisterende

  • Sørge for kontraktstyring og løbende koordination på allerede vundne tilbud

Dine kompetencer

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke vigtigst, men vi ser til gengæld gerne, at du har minimum 5 års erfaring med salg. Desuden kendetegner følgende forhold dig:

  • Du har stort kendskab til transportbranchen - eller har et netværk inden for detail- og engroshandel.

  • Du har erfaring med opsøgende salg og ved derfor, hvad der kræves af dig.

  • Det er naturligt for dig selvstændigt at planlægge og udføre dit arbejde.

  • Du arbejder vedholdende, målrettet, motiveret og med et højt energiniveau.

  • Du er god til at opbygge relationer - også til kolleger og interessenter, der tænker anderledes.

  • Du er proaktiv og diplomatisk i din kommunikation med andre.

  • Du er fleksibel og serviceminded.

  • Du har en god forretningsforståelse.

Virksomheden tilbyder

3x34 tilbyder transport, flytning og opbevaring. Vi servicerer kunder i hele landet, hele døgnet med vores flåde på ca. 200 vogne. Vi har siden 1971 opbygget Danmarks største brand inden for transport og flytninger. Gennem datterselskabet 3x34 Logistik tilbydes alt indenfor dag-til-dag distributions- og logistikløsninger.

 

Du tilbydes en fast løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring samt øvrige personalegoder.

Kontaktoplysninger

Send din ansøgning i dag

Send en kort ansøgning til adn@3x34.dk, hvor du beskriver din erfaring med salg af transportløsninger. Vedhæftede bilag skal være i PDF format.

Ansøgningsfristen er d. 19. december, men vi indkalder løbende til samtale. Spørgsmål til jobannoncen kan rettes til HR-konsulent Annette Duelund Nielsen 34 34 34 13. Alle henvendelser behandles fortroligt.

3x34 transport a.m.b.a., Dybendalsvænget 4, 2630 Taastrup         Indhold på 3x34.dk

Vognmand login