Online booking

Privatkunde

3x34 tilbyder transport, flytning og opbevaring med venlig service og billige priser. Bestil på 34 34 34 34.

Flytning Odense

Flytning Odense

At stå over for en flytning kan være både stressende og uoverskueligt. Derfor er det vigtigt at vælge det rigtige flyttefirma.

Hos 3x34 har vi mange års erfaring med flytninger. Har du brug for et flyttefirma i Odense, kan du derfor trygt ringe til os. Vi flytter både for erhvervsdrivende og private.

Når du skal bestille flytning gennem os, skal du tage stilling til, om du ønsker 1 eller 2 mand skal løse opgaven.

Vælger du 1 mand er det den billigste løsning, men så er han kun chauffør. Han hjælper med på- og aflæsning af bilen, men ellers skal du selv/dine hjælpere bære. Er du alene om din flytning, kan du bede om at få hjælp til opbæring. Det betyder at chaufføren hjælper med at bære op til 3 ting, hvor det er nødvendigt, at der er 2 personer til opgaven. Det er dog en betingelse, at det som skal bæres ikke er for tungt eller uhåndterligt, og at det ikke skal op af for mange etager (max. 3. sal).

2 mand er et flyttehold, og bærer alt de bliver bedt om. Dog skal du være opmærksom på, at vi tager 500 kr. ekstra pr genstand, som vi skal bære over 95 kg. Har du meget tunge møbler, vil vi gerne have det at vide, når du bestiller. Så kan vi tage det rette udstyr med. Det er typisk møbler af massivt træ, sten mv.

Skal du flytte fx borde lavet af stenmaterialer, skal du være opmærksom på at vores forsikring ikke dækker, hvis der opstår skader. Se gerne alle vores forsikringsbetingelser her.

Herefter skal du tage stilling til størrelsen af bilen. Det hjælper vi dig med både online og i telefonen (34 34 34 34). Det hjælper os, hvis du har størrelsen på boligen klar, dvs. kvadratmeter, antal værelser og om der er loft/kælderrum. Har du genstande, der er usædvanligt tunge, lange eller uhåndterlige, vil vi gerne vide det, så vi kan sende en bil, som kan håndtere det. Vi vil også gerne vide, hvis der er usædvanlige tilkørselsforhold, f.eks. en port eller parkeringskælder. Er det tilfældet er det også en stor hjælp, hvis du kan oplyse os de specifikke mål, så vi kan sende en bil, som ikke er for høj/bred.

Så skal du tage stilling til betalingsmetoden. Skal du betale gennem firma, og du ikke er kontokunde hos os, så skal vi have oplyst cvr.nr og en mailadresse at sende fakturaen til. Det er kun muligt at betale på denne måde, hvis dit firma er mere end 1 år gammelt.

Både private og erhvervsdrivende kan betale kontant eller med MobilePay. Betaler du med MobilePay, skal du være opmærksom på dine beløbsgrænser. Har du oplyst cpr.nr til MobilePay, kan du betale op til 3.000 kr. om dagen. Har du også oplyst NemID, kan du overføre op til 10.000 kr.

Vi kører efter taxameter. Det vil sige, at vi ikke kan oplyse dig en pris inden din flytning. Men vi kan naturligvis oplyse dig takster mv. Du kan også se vores takster her.

Har du brug for opbevaring i Odense, hjælper vi også gerne med det. Vores containere koster 300 kr. pr måned. Der er hverken depositum eller ind og udleveringsgebyr.

Husk at sørge for at have forsikring på plads for de opbevarede effekter. Der skal være tegnet forsikring – enten hos eget forsikringsselskab eller gennem 3x34. Ønsker du at gøre det igennem eget forsikringsselskab skal du huske at give dem besked om, at du nu har et eksternt opbevaringsrum. Ønsker du at tegne forsikring gennem os, kan du læse priserne her[1];

Forsikringssum

Præmie

50.000 kr

125 kr/md

100.000 kr

200 kr/md

150.000 kr

300 kr/md

200.000 kr

400 kr/md

250.000 kr

500 kr/md

 

Vi glæder os til at høre fra dig, og hjælpe dig med at få den bedste flytning i Odense.

 

 

 

 

[1] Dækning: All inclusive, eksl. transport, selvrisiko 1.000 kr. Maksimal forsikringssum er 500.000 kr, maksimalforsikringssum for smykker, kunst o.l. er 50.000 kr, maksimal forsikringssum for elektronik er 150.000 kr.

3x34 transport a.m.b.a., Dybendalsvænget 4, 2630 Taastrup         Indhold på 3x34.dk

Vognmand login