Online booking

Privatkunde

3x34 tilbyder transport, flytning og opbevaring med venlig service og billige priser. Bestil på 34 34 34 34.

Opbevaring i 3x34

Har du brug for depotrum, opbevaring, lagerplads med videre hjælper vi dig gerne i 3x34. Vi har lagerplads i både i Tåstrup på Sjælland og i Odense på Fyn, og her kan du trygt opbevare møbler, flyttekasser eller hvad du ellers har brug for.

Vi har specialiseret os i opbevaring af møbler, men har du andet, som du har brug for at have stående på et lager, tager vi os også gerne af det. Dog har vi ikke mulighed for at opbevare madvarer eller andet som kræver køl.

Husk at der altid skal tegnes forsikring for opbevaring. Du kan få dit eget forsikringsselskab til at tegne forsikringen. Så skal du blot huske at give dem besked om, at du nu har et eksternt opbevaringssted. Du kan også tegne forsikringen gennem os. Du kan se en oversigt over priserne nederst på denne side

Der er kun adgang for uvedkommende ifølge med en medarbejder fra 3x34, og lageret er videoovervåget og aflåst med alarmsystem uden for åbningstiderne. Du kan derfor trygt have opbevare møbler/flyttekasser/andet hos os.

Lageret i Tåstrup

På lageret i Tåstrup opbevares møblerne/effekterne i 2 forskellige størrelser af containere. Den store container koster 525 kr. pr. måned og den lille koster 265 kr. pr måned. Du kan se størrelsen på containerne her. Her er også en illustration af, hvor mange møbler, der cirka kan opbevares i hver container. Ønsker du møbelopbevaring hos os, hjælper vi dig gerne med at få de rigtige containere, når du kommer.

Husk at der kan være forholdsvist flere flyttekasser end møbler i en container. Det skyldes, at der er knap så meget spildplads. Som tommelfingerregel kan der være 7 standardflyttekasser pr m3. Er du interesseret i at købe flyttekasserne gennem os, kan du bestille her. Her kan du også andet indpakning og flytteudstyr.

Vi kan hjælpe dig med at få fragtet dine møbler hen til lageret. Du kan se vores priser på transport her . Får du 2 mand til at hjælpe dig med transporten, kan du levere og få hentet dine ting til lageret, også udenfor åbningstiderne. Booker du 1 mand til transporten (og tager selv med for at tage slæbet) eller kører i egen vogn, så er lageret åbent i hverdagene mellem 06.00 og 18.00.

Husk at vi altid tager 1.000 kr. i depositum, når der indleveres møbler/andet til opbevaring på lageret i Tåstrup.

Når du skal afhente dine ting, skal du altid bestille det minimum 2 hverdage i forvejen, så vi kan finde dem frem til dig. Når du ringer ind til os, kan vi også hjælpe dig med bookning af kørsel. Bookningen skal ske gennem lageret. Det direkte telefonnummer til lageret i Tåstrup er 34 34 34 47.

Lageret i Odense

På lageret i Odense er der 1 størrelse container, som koster 300 kr. plus moms. Her er hverken depositum eller ud- eller indleveringsgebyr. Åbningstiderne for lageret i Odense er mandag til torsdag mellem 08.00 – 16.00 og fredag mellem 08.00 – 15.30. Husk at give besked 2 hverdage i forvejen, hvis du ønsker at få udleveret effekter for lageret.

 

 

3x34 transport a.m.b.a., Dybendalsvænget 4, 2630 Taastrup         Indhold på 3x34.dk

Vognmand login