34 34 34 34
Menu
Online booking

Ledige stillinger

Lagermedarbejder til 3x34 i Taastrup

             

Vil du være med til at sikre god service til vores lagerkunder? Har du erfaring som lagermedarbejder? Så læs videre og se hvad vi tilbyder.

3x34 tilbyder transport, flytning og opbevaring. Vi servicerer kunder i hele landet, hele døgnet med vores flåde på næsten 200 vogne. Vi har siden 1971 opbygget Danmarks største brand inden for transport og flytninger og tilbyder også lager- og logistikløsninger.

Vi ligger i Taastrup, Dybendalsvænget 4, hvor vi råder over ca. 2.600 m² lager og administration.

Til 3x34 Lager søger vi en ansvarsfuld lagermedarbejder, med lysten til at gøre en forskel.

Dine opgaver

  • Losning af containere, hele biler og stykgods

  • Varemodtagelse og registrering

  • Salg af flyttemateriel til vores vognmænd

  • Diverse ad hoc opgaver

Dine kompetencer

Det er vigtigt at du har en god fysik samt erfaring som lagermedarbejder. Desuden kendetegner følgende forhold dig:

  • Har erfaring med et logistik lager

  • Tager ansvar og bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø

  • Er fleksibel og villig til at yde en ekstra indsats, når det gælder

  • Taler, læser og skriver dansk

  • Har høj kvalitets- og ordenssans

  • Har kørekort og truckcertifikat

  • Har et godt overblik, og kan have mange ”bolde” i luften

  • Er stabil, struktureret og meget serviceminded

Vi tilbyder

  • Arbejdstiden er mandag til torsdag fra kl. 10:00-18:00 samt fredag fra kl. 10:30-18:00

  • Et afvekslende og spændende job med mulighed for faglig udvikling, samt indflydelse på egen dagligdag

  • Løn efter kvalifikationer som matcher stillingen

  • Sundhedsforsikring og pension

  • Dygtige og engagerede kollegaer

Du tilbydes en fast løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring samt øvrige personalegoder.

Kontaktoplysninger

Send en kort ansøgning til adn@3x34.dk, hvor du bl.a. beskriver din erfaring som lagermedarbejder. Dit vedhæftede CV skal være PDF format. Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt. Spørgsmål til jobannoncen kan rettes til HR-konsulent Annette Duelund Nielsen på tlf. 34 34 34 13. Tiltrædelse hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.

3x34 transport a.m.b.a., Dybendalsvænget 4, 2630 Taastrup         Indhold på 3x34.dk

Vognmand login